Checkpoint

Det er en god idé at sætte sig et mål. Det er godt at have et mål. Det er fedt at nå i mål.
Det er godt at klarlægge, hvad det skal til. Det er godt at vide, hvad der skal til. Det er fedt, at have leveret det, man skulle.

Det mest spændende er, om det så er så værdifuldt, som man  håbede på.

For et halvt års tid siden gav jeg mig selv en mission. Målet var at blogge regelmæssigt i et halvt år. Leverancen var et blogindlæg mindst én gang om ugen.

“Det er mit acceptkriterie: Jeg skal skrive et indlæg på denne blog mindst én gang om ugen. Og det skal jeg i første omgang holde i et halvt år.
….
Så, når vi når september, må du gerne holde mig op på, om jeg har fuldført min mission. Men du behøver selvfølgelig ikke. Jeg holder også mig selv op på det til den tid – hvis jeg husker det.”

(“Det rager i hvert fald mig“)

Jeg huskede det. September er over os, og så synes jeg, det er meget passende at skrive om , hvordan bloggeriet er forløbet.

Først lige den tekniske del: Har jeg hold mit løfte? Til det kan jeg dydigt svare ja, det er faktisk – med dette indlæg iregnet – lykkedes mig at levere et indlæg hver uge. Så jeg kan sætte hak ud for acceptkriteriet. (Se “Pligt over svigt om betydningen af blot at gøre det, man har lovet”.)

Men er det så en succes? Har jeg fået det udbytte, jeg håbede på? Det er jo det interessante spørgsmål, så det vil jeg dykke ned i. (Advarsel: Det er en lidt længere smøre, der følger. For de utålmodige kan jeg afsløre, at svaret er “ja”.)

Læs resten

Reklamer
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Det er vildt

Vi har et kirsebærtræ stående ude i haven. Vi har kendt det, siden det var helt lille og kikset. Nu står det stort og majestætisk med sollys i sin krone og giver os et smukt syn og en behagelig skygge på vores terrasse.

Vi satte det ikke engang selv. En eller anden fugl må have gjort sig skyldig i at sk*** i vores have og derved skille sig af med en kerne helt tæt på det vedbenddækkede stakit, der afdækker terrassen. Faktisk kunne det sagtens være en solsort, for de har det med at bygge rede i vedbenden og kan jo godt lide kirsebær – men det ved jeg ikke noget om.

Jeg ved, at der dukkede et lille træ op – i mindre end en halv meters afstand fra hegnet. Jeg husker ikke, hvilket år det var, men pludselig stod det der – en halv meter højt – som den naturligste ting i verden. Det er spøjst, man ikke rigtigt får øje på det før, men det gør man altså ikke (jeg gjorde i hvert fald ikke).

Og hvad gør man så? Det var ikke det mest oplagte sted, det havde valgt at sætte sine rødder – tæt på hegnet og med kun et par meter ind til husmuren. Jo, det var selvfølgelig oplagt for træet (det kunne jo ikke gøre meget andet), men det var måske ikke der, man selv ville have plantet noget. Så man flår det selvfølgelig op og lægger det på kompostbunken.

Jeg lod det stå.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fejr!

Det er alt for let at få øje på det, man ikke har fået gjort. Der er konstant opgaver, der byder sig til og måske endda andre mennesker, der har brug for din hjælp. Hører du til den type, der måler dig selv på det, du mangler at gøre? Man kan let komme til at føle, at man altid bare er bagefter, ikke?

Jeg hører vist selv til den kategori. Ikke at jeg nødvendigvis knokler uafladeligt (det ville nok være synd at sige – vi hanløver har åbenbart brug for rigeligt hvile), men jeg er meget optaget af alt det, der kunne blive bedre. Og det er lidt træls til tider.

Hvis man er mest optaget af at fokusere på det, der udestår, kommer det let til at påvirke ens generelle livssyn. Det bliver pessimistisk. Man ser kun fejl og mangler.

Hvis man har det sådan, bør man gøre noget ved det, tænker jeg.

Det er egentlig ganske let at forstå, at man skal være glad for det, man får udrettet, og at positiv tankegang er langt mere nyttigt end sortsyn. Men det kan være svært at få ind under huden.

For nogle af os kræver det en indsats at fastholde de gode oplevelser. Og den indsats, at se bagud og nyde succeserne, er måske det vigtigste stykke arbejde, vi altid skal huske at udføre (ja, det er lidt sjovt).

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Glipper det på Fjæsen?

Vi er jo forbundne som aldrig før. Hvis ikke lige vi er venner, er vi venners venner eller … på sjette niveau hænger alle i hele verden sammen (har jeg hørt). Så alle kender jo nærmest alle … eller hvad?

Information hvirvler jo fra det ene hjørne af jordkuglen til det andet på et splitsekund. Alle deler og liker for vildt. Intet undgå vores opmærksomhed. Verden ligger for vores øjne … gør den ikke?

Næ.

Selv har jeg altid været en smule styret af nysgerrighed. Lige fra barnsben har jeg haft lidt lange ører, og der skal nok være nogen, der vil hævde, at jeg nærer et stalker-gen (men det passer selvfølgelig ikke). Så det hele er jo et rent slaraffenland, nu hvor jeg bare kan scrolle mig gennem hele molevitten i mit newsfeed på Facebook … ikke?

Nej, siger jeg jo.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hvorfor!

Hvis man arbejder med projektledelse og sån’t, får man banket ind i hovedet, at det er vigtigt at stille spørgsmålet “hvorfor?”. Især skal man stille det, når nogen foreslår, at der skal arbejdes med et eller andet.

Spørgsmålet “hvorfor?” kan med held afdække, hvad vi forventer at opnå ved at gøre noget. Og det er rigtig godt at vide.

“Hvorfor?”, spørger du selvfølgelig friskfyragtigt med det samme.

Fordi du snildt kan få brug for at huske det, når du kaster dig ud i at gøre, hvad det nu er, du gør. Ellers kommer du nemlig let i tvivl eller mister fokus undervejs. Hvis du glemmer formålet med dit arbejde, så kan det gå, som vinden blæser, og du vil ikke vide, om det er skidt eller godt. Hvis du derimod gør dig klart, hvorfor du går i gang, inden du går i gang, så har du en god chance for at vurdere, om det går fremad.

Og hvis I er mere end én om arbejdet, så er det endnu vigtigere, at i ved, hvorfor I har kastet jer ud i det. Hvis man ikke som udgangspunkt har en fælles opfattelse af, hvilken værdi, man forsøger at skabe sammen, så har man forringet sine odds for at kunne trække læsset i mål i fællesskab. Det er godt at være enige om, hvad der vil gøre arbejdet til en succes, inden man investerer sine kræfter i det.

“Mener du  ikke ‘hvad’?”, spørger du så og tænker, at dér fik du mig.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Balance-pen

Jeg er et forvirret menneske. Og det forholder jeg mig til.

Mit sindelag veksler – groft sagt – mellem to ganske forskellige tilstande.
I den ene tilstand er jeg voldsomt idérig og totalt opsat på at skabe nyt – enten kreativt eller forbedrende eller begge dele. Når jeg befinder mig i den situation, taler mine omgivelser til mig, og jeg er ivrig efter at gøre verden til et bedre sted med min hittepåsomhed.
I den anden tilstand er jeg luddoven og sansende. Her foretrækker jeg at trække mig tilbage og opleve en verden i balance. Jeg vil smile tilbagelænet og gøre verden til et bedre sted ved at sende gode tanker ud (og måske løfte den ene hånd, sprede pege- og langefinger og ytre “fred!”).

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

På hvilken måde ligger du inde med det (du godt ved)?

Jeg gætter på, vi alle praktiserer det. I hvert fald kender vi alle til det. Vi lever i en kultur, hvor det er helt almindeligt at spørge hinanden, hvordan vi har det?

“Hvordan går det?”, spørger vi. Eller: “Hvordan har du det?”. Der er flere varianter – med den samme pointe.

Men hvad er pointen egentlig? Har du nogensinde spekuleret på, hvad det er, vi spørger om? Og hvorfor vi egentlig gør det?

Det har jeg – spekuleret på det.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar